23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Fond sender millioner i spil til nye transportprojekter

Virksomheder og organisationer kan frem til 30. september søge midler til alt fra grøn omstilling til uddannelse og sikkerhed på vejene

Det er igen muligt at søge støtte hos FDE Fonden.

Fonden, der blev stiftet af transportorganisationen ITD, har netop åbnet efterårets ansøgningsrunde.

Midlerne går til projekter, som på forskellig vis kan styrke og forandre vejgodstransporten i Danmark.

— Vi støtter projekter, der kan gøre en reel forskel for transportbranchen, både når det gælder grøn omstilling, digitalisering, rekruttering, sikkerhed og sociale initiativer, udtaler FDE Fonden i en pressemeddelelse

Ansøgere har nu mindre end en måned til at sende deres projektidéer ind. 

Fristen er 30. september, og de udvalgte initiativer får svar i midten af november.

Fonden prioriterer blandt andet klima og miljø, automatisering, tiltrækning af arbejdskraft, uddannelse og videndeling samt forbedring af færdselssikkerheden i lastbiltransport. 

Samtidig yder den økonomisk støtte til chauffører, vognmænd og ansatte, der havner i en svær situation på grund af ulykker eller sygdom.

FDE Fonden blev etableret i 2009 som en del af ITD’s arbejde for at forbedre rammerne for vognmænd. Hvert år gennemføres to ansøgningsrunder og uddelingen af Årets initiativpris.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062