Der var stor interesse for at søge om tilskudsmidler, da Vejdirektoratet onsdag formiddag kl. 10 åbnede for ansøgninger til grønt tilskud til elektriske lastbiler.
Eller rettere sagt - skulle have åbnet. For interessen var tilsyneladende større, end myndighedernes it-setup kunne rumme. I hvert fald løb mange vognmænd panden imod en teknisk mur i forsøget på at få deres ansøgninger afsted, og det var først ud på eftermiddagen, at ansøgningsproceduren tilsyneladende forløb, som den skulle.