23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Annonce

Danskproducerede kraner til de tunge løft

Danske HMF Group har i 80 år produceret kraner i Danmark til lastbiler af alle slags og over hele verden. Overskuddet som ikke geninvisteres i den fondsejede virksomhed går til Aarhus Universitetshospital, der anvender pengene til at købe avanceret udstyr for.

Læssekran, lastbilkran, lastbilmonteret kran – kært barn har mange navne. Uanset hvad man kalder dem, har danske HMF fremstillet dem og monteret dem på lastbiler i ind- og udland siden 1945. For nyligt kunne man derfor fejre 80 års jubilæum, og for adm. direktør i HMF DK, Steffen Frommelt, er det et tegn på, at det stadig giver mening at være produktionsvirksomhed i Danmark: “Vi kan levere de produkter, kunderne har brug for, og for rigtig mange af vores kunder giver det mening at handle lokalt. Samtidig støtter man også et godt formål, fordi vi er fondsejet. Den del af vores overskud, der ikke geninvesteres i virksomheden, går direkte til Aarhus Universitetshospital, hvor vi senest donerede en maskine, der kan kurere rystesyge.”

Alt kan skræddersys til den enkelte kunde

HMF har tre danske afdelinger, hvor man monterer kraner og yder service, og derudover har man et netværk af 20 servicepartnere i resten af landet. En af virksomhedens styrker er, at stort set alt kan skræddersys til den enkelte kunde, så uanset hvilke ønsker lastbilejeren har, forsøger vi at efterkomme det.

“Vi kan bygge på alle slags lastbilchassiser og kan håndtere stort set alle mærker og akselkonfigurationer. En ombygning kan tage mellem få uger og op til et halvt år, alt afhængig af kompleksiteten i opgaven,” forklarer Steffen Frommelt.

El er på vej, men diesel er stadig i fokus

Transportbranchen er som bekendt midt i en rivende udvikling med flere og flere el-køretøjer, men når det kommer til de tunge lastbiler med kraner påmonteret, er de fossiler brændstoffer stadig den mest fleksible løsning for mange kunder.

“Mange kunder står i et dilemma, hvor de gerne vil vælge el, men de er bange for ikke at kunne løse deres meget forskeligartede og krævende opgaver. Vi kan sagtens bygge kraner på el-køretøjer, men de fylder ikke meget i porteføljen endnu,” forklarer Steffen Frommelt.

Vi kan bygge på alle slags lastbilchassiser og kan håndtere alle mærker og akselkonfigurationer.

Adm. direktør Steffen Frommelt

Nyåbnet customer experience center i Galten

For at komme endnu tættere på kunderne har HMF i forbindelse med 80 års jubilæet åbnet et helt nyt customer experience center, som Steffen Frommelt venter sig meget af: “Her kan vi tage imod kunderne, og vores udviklingsafdeling kommer meget tæt på den virkelighed, kunderne møder i dagligdagen.”

Det er også her i centret, at der bliver mulighed for at opleve en del af HMF’s produkter – eksempelvis den nyudviklede kran 6120, der forener avanceret teknologi med høj løftekapacitet og robust konstruktion.

FAKTA: HMF Group A/S

HMF Group blev grundlagt i 1945 og i dag udvikler og producerer lastbilmonterede kraner med fokus på styrke, lav egenvægt og lang holdbarhed. Kranerne anvendes af vognmænd og lastbilchauffører over hele verden til blandt andet affaldshåndtering, levering af byggematerialer samt transport- og løfteopgaver i hverdagen.

Se mere på www.hmf.dk

Leverandørguide Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.262