Foreningen til Fremme af den Sjællandske Tværmotorvej og Region Sjælland afholdt tirsdag 21. oktober sammen en lancering på Christiansborg af en ny rapport og nye analyser om den sjællandske tværmotorvej og en ny retning for Sjællands infrastruktur.
Lanceringen samlede en bred kreds af folketingsmedlemmer valgt på Sjælland samt repræsentanter fra regionen, erhvervslivet og foreningen – med et fælles budskab: Det er tid til handling for en fuld, sammenhængende motorvej fra industriklyngen i nord omkring Kalundborg til Femern-forbindelsen i syd via Slagelse og Næstved.