Godstrafikken stiger, flere pendler over Øresundsbron, og fritidstrafikken slår rekord.
Vejtrafikken over Øresundsbron steg med 6,4 procent i perioden januar–september 2025 sammenlignet med samme periode sidste år.
- Trafikken over broen stiger og har aldrig tidligere nået de niveauer, vi har set i år. Så 25 år efter broens indvielse er forbindelsen vigtigere end nogensinde for pendlere, erhvervsliv og for oplevelserne på den anden side af sundet, siger Linus Eriksson, administrerende direktør for Øresundsbron.