First Mover Group med base i Hvidovre har indsat en ny MAN TGL 12.220 i flåden.
Der er tale om en kompakt og alsidig lastbil, der er målrettet fleksibel kørsel – også dér hvor pladsen er trang, og kravene til manøvredygtighed er høje.
Lastbilen er opbygget med vekselladramme fra Brdr. Plagborg, men i en lidt anderledes udgave. Da bilen ikke er udstyret med luftaffjedring på forakslen, er den i stedet bygget med en hydraulisk hæve- og sænkeramme. Den løsning gør på- og afmontering af kasser nem og sikrer, at First Mover Group fortsat har fuld fleksibilitet i skiftet mellem forskellige kasser.