Vognmændene i DTL bakker stærkt op om de nylige politiske meldinger fra Søren Gade (V) og Morten Messerschmidt (DF) om at sænke dieselafgifterne for at modvirke de økonomiske rystelser, som krigen i Mellemøsten har påført transportsektoren og det danske samfund.
- Når brændstofpriserne eksploderer, tvinges vognmændene til at sende regningen videre til kunderne, som igen sender den videre til forbrugerne. Det skaber en prisskrue, der skader hele samfundet og udhuler vognmændenes indtjening, siger Erik Østergaard, adm. direktør i DTL.