Oliepriserne stiger fredag morgen som følge af den udstrakte konflikt i Mellemøsten.
Trods forsøg fra den amerikanske administration er det ikke lykkedes at lægge en dæmper på oliepriserne. Dermed er Brent-noteringen nu tilbage i det trecifrede område.
Det skriver Reuters.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 101,72 dollar mod 99,04 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 96,89 dollar mod 94,68 dollar torsdag eftermiddag.