Lastvognsmekaniker Victor Silander fra Snertinge er med ved DM i Skills. Her håber at kunne bruge sin brede erfaring og nysgerrighed til at overraske konkurrenterne. Det oplyser han i en pressemeddelelse fra Dansk Metal.
Som tidligere danmarksmester i herredouble i badminton har Victor Silander erfaring med at holde hovedet koldt, når presset stiger.
AnnonceHan er i lære hos Svebølle Auto Service og med skoleophold på TEC i Hvidovre.
- Som lastvognsmekaniker reparerer jeg lastbiler så korrekt og så økonomisk som muligt. Hvis du fx har en bil, der skal til syn og skal have lavet bremser, kan man spare kunden for at skifte bremseskiverne ved at afdreje dem. Det betyder, at man filer bremseskiven, så den bliver blank igen og kan bremse. Det handler også om at gøre kunden tilfreds, være imødekommende og løsningsorienteret.
AnnonceHan fortæller, at hans far er vognmand, og at han valgte mekanikerfaget, fordi han gerne vil have noget baggrundsviden om lastbilerne, før han skal ud at køre som chauffør.
- Derfor valgte jeg at blive lastvognsmekaniker. Det er stadig min plan at skulle køre lastbiler. Jeg har været ude at køre med far, siden jeg var tre år. Min far har et lille firma med fire lastbiler. På min læreplads hos Svebølle Auto Service har vi 187 lastbiler og 800 trailere.
AnnonceHan fortæller, at det bedste ved faget er at gøre kunden tilfreds.
- Jeg oplever tit at komme ude til ældre chauffører, som kigger lidt, når der kommer sådan en ung dreng, der skal lave deres lastbiler. De ældre langtidschauffører har været vant til, at det var mekaniske problemer, der gjorde, at bilen ikke kunne køre, så det overrasker mange af dem, at jeg tager en computer frem, fejlfinder og laver bilen på den måde. De bliver tit overraskede over, at jeg kan lave deres bil. Det er en god følelse.
AnnonceSkillsDenmark afholder DM i Skills i Hjørring den 22.-25. april 2026.
Annonce