Entreprenørvirksomheden Articon p/f på Færøerne har fået leveret endnu en specialbygget Scania fra Stiholt i Aalborg.
Denne gang er der tale om en kraftig 4-akslet Scania R 660 med tandemtræk og Zetterbergs dumpertip, bygget til krævende entreprenøropgaver.
Articon er en af Færøernes største entreprenørvirksomheder og arbejder med alt fra vej- og havnebyggeri til tunnelarbejde og betonproduktion. Virksomheden råder over en omfattende vognpark og har gennem de seneste år fået leveret flere Scania-lastbiler fra Stiholt og lastbilsælger Peter Munkholm.