Regeringen har varslet, at den i starten af 2023 vil fremsætte lovforslag om km-baseret vejafgift på lastbiltrafik.
Men i Thy er man bekymret for, at km-afgiften vil skævvride Danmark og gå ud over konkurrenceevnen for virksomhederne i området. Derfor har Thy Erhvervsforum inviteret til et offentligt møde 8. marts i Hurup med blandt andre transportminister Thomas Danielsen (V), direktør i vognmandsvirksomheden Hurup Thy, Niels Christensen, direktør hos Fonfisk Hanstholm, Carsten Beith, og borgmester Niels Jørgen Pedersen, Thisted Kommune.