23948sdkhjf

ITD-formand: Ny km-afgift for lastbiler kan blive en katastrofe

ITD’s bestyrelsesformand, John A. Skovrup, opfordrer nu transportminister Thomas Danielsen (V) til at indkalde branchen til drøftelser af den kommende kørselsafgift for lastbiler, inden et lovforslag sendes til Folketinget.

Den nye SVM-regering vil videreføre S-regeringens plan om en ny kilometerbaseret vejafgift for lastbiler.

Det har regeringen ved flere lejligheder slået fast, og dermed kan branchen se frem til, at den omdiskuterede kørselsafgift, som Venstre ellers gik til valg på at sløjfe, bliver gennemført.

Men hvordan det endelige lovforslag om kørselsafgiften kommer til at se ud, har branchen endnu til gode at se. For SVM-regeringen har endnu ikke fremsendt det endelige lovforslag til Folketinget.

Og hos ITD er det afgørende, at den nye regering giver branchen mulighed for at drøfte lovforslaget, inden det fremsættes.

- Det lovforslag, som den tidligere S-regering sendte i høring, efterlod så mange spørgsmål, at det vil være en katastrofe, hvis den nye SVM-regering bare sender det direkte videre til Folketinget, uden at tænke sig om en ekstra gang, siger John A. Skovrup i en pressemeddelelse.

Han advarer om, at kørselsafgiften rammer den almindelige dansker og kan afspore den grønne omstilling af erhvervet.

- Blandt de spørgsmål, som branchen mangler svar på, er bl.a. hvordan afgiften skal få flere ellastbiler på vejene, når det kun kan betale sig, at fortsætte i diesellastbiler. Hvordan den forventede CO2-reduktion fra vejgodserhvervet reelt sker. Om afgiften vil føre til færre lastbiler på vejene og hvorfor skal det skal koste 275 mio. kr. årligt at administrere afgiften.

- Forhåbningen er, at den nye regering vil lytte til de advarsler, som hele branchen har fremført, både før og efter valget, hvor flere og flere vognmænd er stået frem.

- Vi kan godt forstå, at politikere nogle gange må gå på kompromis, men vi sætter også vores lid til, at den nye SVM-regering ikke vil kopiere S-regeringens tilgang til omstillingen af vejgodserhvervet. For afgifter løser ikke problemet. Der er nødt til at komme noget den anden vej, hvis vognmændene skal kunne omstille sig og investere i den grønne omstilling. Derfor håber vi, at den nye regering og transportminister Thomas Danielsen vil gå i dialog og lytte til konstruktive input, siger John A. Skovrup.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094