23948sdkhjf

G 500 som slamsuger til Stæten

Stæten A/S i Frederikshavn har fået leveret en ny Scania G 500-slamsuger.

Stæten er en lille, men alsidig slamsuger- og vognmandsforretning i Frederikshavn, der bl.a. tilbyder slamsugning, kloakservice, containerudlejning, transport af sten, grus og jord samt kranarbejde i Frederikshavn, Skagen, Sæby og omegn samt afstikkere til resten af Danmark.

Stæten A/S blev grundlagt i 1960 og ejes i dag af Jan Jensen, der er 3. generation i virksomheden.

Den nye Scania er en G 500 B8x4*4, dvs. 4-akslet med tandembogie samt styrbar og løftbar støtteaksel bag trækakslerne, samt et CG17N-førerhus. Bilen er leveret i såkaldt XT-udgave, dvs. med Scanias ekstra robuste front til entreprenørkørsel med bl.a. beskyttelsesplade under motoren, ekstra kraftig stålkofanger, beskyttelsesgitter foran LED-forlygterne samt ekstra hårdføre sidespejle.

Den nye Scania erstatter en ca. 6 år gammel slamsuger, som Bucher Municipal har taget i bytte. Egentlig ville Jan Jensen have beholdt den og udvidet fra to til tre slamsugere med den nye, men det er meget svært at skaffe stabile slamsugerchauffører, fortæller han.

- Der er jo ingen idé at have en slamsuger stående, når man ikke kan skaffe en chauffør til den. Det er mere en livsstil end et job at køre slamsuger, så vi må klare os med de to, vi har nu, fastslår Jan Jensen.

Den nye bil er opbygget hos Bucher Municipal Nordics (tidl. J. Hvidtved Larsen) i Silkeborg med et FlexLine C140 slamsugeraggregat med bl.a.:

  • 14.000 liter beholder
  • Spulepumpe KD 718G med 333 l/min. kapacitet ved 170 bar
  • Spuletromler med hhv. 200 meter 1” slange, 80 meter ¾” slange og 60 meter ½” slange
  • 9 kW oliefyr for frostsikring af spulepumpekreds
  • Vakuumpumpe CVS 1300 med 21.667 l/min. kapacitet samt transporttromle med 50 meter 3” slange
  • Åkerstrøm-fjernbetjening
  • Sugekassette 4” med løft, teleskop og separat udsving

Stiholts lastbilsælger Peter Munkholm har stået for leveringen. Bortset fra et par detaljer er den nye G 500 helt tilsvarende den G 500, som Peter Munkholm leverede til Stæten A/S i efteråret 2020.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203