23948sdkhjf

Nu kan der tankes HVO ved OK i Avedøre Holme

Energiselskabet OK har åbnet endnu en mulighed for at tanke HVO-biodiesel – nemlig på Truck Diesel-stationen i Avedøre Holme.

- Flere og flere kunder viser interesse for og vælger et mere miljøvenligt alternativ til den konventionelle diesel. Derfor er det vigtigt for os, at vi stiller HVO Biodiesel til rådighed så mange steder, som det giver mening, siger Henrik Dehn, markedschef på transportområdet i OK.

Han ser, at særligt hos den offentlige sektor stiger efterspørgslen, men også logistikvirksomheder vælger HVO i større omfang. Derfor er OK også interesseret i at udvide netværket af standere i det omfang, der er behov for dette.

Ud over HVO-standeren ved Truck Diesel-stationen i Avedøre Holme kan OK’s kunder tanke HVO-biodiesel ved Truck Diesel-stationerne i Køge, Aarslev ved Aarhus, Prags Boulevard i København og ved Odense. Levering til hjemmetanke er også muligt.

- Produktet har stort set de samme tekniske egenskaber som konventionel diesel. Det kan enten iblandes fossilt diesel eller erstatte det 100 procent. Derfor kræver det heller ikke, at man udskifter sin vognpark for at køre på HVO-biodiesel, forklarer Henrik Dehn.

Han understreger samtidig, at HVO-biodiesel har den fordel, at det både har gode kuldeegenskaber og høj ydeevne.

Om HVO:

- Forkortelsen står for Hydrotreated Vegetable Oil

- HVO-biodiesel er fremstillet af affaldsprodukter fra eksempelvis fødevareindustrien, samt af vegetabilske produkter. Råvarerne/bioolien bliver brintbehandlet/hydrogenereret, hvorved produktet opnår samme egenskaber som fossil diesel

- HVO-biodiesel kan blandes med fossilt diesel eller bruges som rent brændstof

- Kunderne skal ikke ændre noget i vognparken for at komme i gang med at køre på HVO-biodiesel. Det er dog altid en god idé at rådføre sig hos bilforhandleren inden et skift til HVO-biodiesel

- Kunderne køber HVO-biodiesel med tilhørende certifikater på samme måde som grøn strøm

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078