23948sdkhjf

Dansk Biotransport får en af de første nye DAF i Danmark

Dansk Biotransport A/S i Holstebro ved vognmand Leo Andersen var den første danske DAF-kunde til at sætte sin autograf på en ordrebekræftelse af en ny DAF XG.

Det skete tilbage i juni 2021, og i den kommende tid begynder de første eksemplarer af den nye DAF-generation at rulle ud på danske veje. For Dansk Biotransport kommer det til at ske om nogle uger, når firmaets nye DAF XG 530 FTN 6x2 er blevet opbygget, synet og indregistreret.

- Vi har en meget lang og stolt DAF-historik her i firmaet, for vi er meget glade for DAF. Faktisk består vores nuværende vognpark på knap 30 lastbiler af 80 % DAF, og det har den nærmest gjort siden midten af 1970’erne, fortæller Leo Andersen, direktør og medejer af Dansk Biotransport.

DAFs nye lastbilgeneration skal løse en bred vifte af Dansk Biotransports kørselsopgaver.

- Vi kører både med kran, kompressor, tip, walking floor mm. Samtlige vores biler - trækkere såvel som lange chassiser - skal kunne klare sig selv ved aflæsning hos kunderne, så derfor er de alle udrustet med kraftudtag til at pumpe, blæse, krane eller tippe godset af, siger Leo Andersen.

Meningen var faktisk, at Dansk Biotransport skulle have den første model af den nye DAF-generation på danske plader, men det fik leveringsproblemer af nøglekomponenter på det globale lastbilmarked sat en kæp i hjulet på.

- Det irriterer os grænseløst, at vi ikke kan opfylde vores løfte til Leo Andersen om at blive den absolut første danske kunde til at få leveret en DAF NGD (New Generation DAF), siger Rita Hansen, Marketing Manager hos DAF Trucks Danmark i Kolding.

- Hverken vi eller DAF-fabrikken i Holland er dog herre over den forsyningskrise og komponentmangel, der påvirker hele det danske og globale lastbilmarked. Vi kan dog love, at leveringen af Dansk Biotransports nye DAF XG vil blive behørigt fejret, når vi endelig kan overdrage nøglerne til den færdigopbyggede bil, fastslår Rita Hansen.

Hvornår Dansk Biotransports nye DAF XG helt præcist kan leveres i Danmark, svæver fortsat lidt i det uvisse. Hvis alt går efter DAF-fabrikkens reviderede produktions- og leveringsplan, kan det dog ske om få uger. Leo Andersen har alligevel allerede skrevet under på en ordrebekræftelse på yderligere to DAF XG til levering hurtigst muligt…

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203