23948sdkhjf

Flere typer brændstoffer på Prags Boulevard

Efterspørgslen på forskellige typer brændstoffer stiger, og den efterspørgsel imødekommer energiselskabet OK ved at samle mulighederne på stationen på Prags Boulevard i København.  Hidtil har det været muligt at tanke biogas på adressen, men nu åbner hanerne også for Truck Diesel, HVO, AdBlue og brint.

- Vi ser ikke, at denne type station bliver fremtidens station på landsdækkende plan, men vi vil ikke afvise, at der kommer flere lignende energistationer for at imødekomme vores kunders behov, siger Henrik Dehn, markedschef for Transport i OK.

- Stationen på Prags Boulevard ligger velplaceret i København, og der er god mulighed for at følge produkterne og den efterspørgsel, der er på dem, samt høste erfaring, i forhold til om det er en god idé at samle flere typer drivmidler på samme adresse, forklarer Henrik Dehn.


Det har været nødvendigt at indlede nyt samarbejde for at kunne tilbyde alle produkterne på stationen på Prags Boulevard.

- Vores kunder kan bruge deres OK Truck Diesel-kort, når de tanker Truck Diesel, HVO, AdBlue og biogas på stationen, mens vi har indledt et samarbejde med virksomheden Everfuel, der vil stå for salget af brint på stationen, siger Henrik Dehn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063