Billum Vognmandsforretning er kommet ud af det seneste regnskabsår med endnu et solidt overskud på bundlinjen. Det viser selskabets årsrapport.
Et plus på 4,246 millioner kroner er det blevet til efter skat mod et overskud på 4,293 millioner kroner sidste år.
Virksomheden har haft en bruttofortjeneste på små 22 millioner kroner i det seneste regnskabsår mod en bruttofortjeneste på små 19 millioner kroner året før.
I sin beretning kalder firmaets ledelse årets resultat "meget tilfredsstillende", og man forventer ligeledes et tilfredsstillende resultat for 2020/2021.
- Udbruddet og spredningen af Covid-19 primo 2020 har ikke haft og forventes ikke at få væsentlig indvirkning på virksomhedens finansielle stilling og udvikling. Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten, skriver ledelsen i sin beretning.
Firmaets hovedaktivitet består i at drive vognmandsforretning samt udvinding og køb og salg af grus, sand og lignende.
Virksomheden har en egenkapital på små 30 millioner kroner.
Billum Vognmandsforretning har over for Lastbil Magasinet ikke ønsket at kommentere årsregnskabet.