23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Stadig lang vej for de alternative drivliner

98 ud af 100 nye lastbiler i Europa er stadig drevet af diesel

I 2019 var 97,9% af nye lastbiler over 3,5 ton indregistreret i EU drevet af dieselolie. 0,1% var benzindrevet, mens alternative drivliner altså blot tegnede sig for 2% af det europæiske lastbilmarked sidste år. Det viser tal fra ACEA, de europæiske bilproducenters brancheorganisation.

0,2% af lastbilmarkedet bestod af fuldt elektriske køretøjer, og trods den lave andel gemmer der sig alligevel en pæn stigning bag tallene. Nyregistreringer af elektrisk drevne køretøjer steg fra 357 el-lastbiler i 2018 til 747 i 2019 – altså mere end en fordobling, hvilket resulterede i en samlet andel af lastbilmarkedet på 0,2%.

Der er dog store forskelle på, hvor gode de forskellige EU-lande er til at tage elektrificeringen til sig. Med 608 nye el-lastbiler var Tyskland suverænt i førertrøjen i 2019, mens også Holland med 76 gjorde sig bemærket i statistikken. Hele 12 EU-lande registrerede ikke en eneste el-lastbil i 2019.

Hybrid-bølgen ser til gengæld ud til at være på retur. 272 hybrid-lastbiler – altså lastbiler med både el- og forbrændingsmotor – blev nyregistreret i 2019, hvilket er en tilbagegang på 11%.

Til gengæld går det støt fremad med salget af lastbiler med andre alternative drivliner – hvilket dækker over gas, LPG, biobrændstoffer og ethanol. I dette segment voksede registreringstallet til i alt 6.371 lastbiler i 2019 – og heraf udgjorde gas-lastbiler 98%.

Data for Bulgarien, Kroatien, Malta, Litauen og Island var ikke tilgængelige til statistikken. 2019-data for registreringstallene i EU inkluderede også Storbritannien.

Nye lastbiler Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125