Lastbil Magasinet har bedt Rigspolitiet forholde sig til kritikken fra tungvognsbetjenten og stillet følgende spørgsmål:
Sidst i maj blev de tre tungvognscentre hver især pålagt at standse og kontrollere 600 ekstra tunge køretøjer inden september. Det er en del af det målkrav, som betjenten betegner som "vanvittigt". Har dette "ekstra" målkrav tilført yderligere ressourcer til tungvognscentrene? Hvis ja, hvilke konkrete ekstra ressourcer og hvordan er de fordelt på de tre tungvognscentre? Hvis nej, hvilke tanker har Rigspolitiet gjort sig i forhold til, hvorvidt det "ekstra" målkrav er muligt for tungvognscentrene at opfylde, hvis kontrollen skal udføres med kvalitet for øje?