25 chauffører er blevet skrevet for at holde regulært ugehvil i lastbilen i sidste kvartal af 2018 i Tungvognscenter Nords dækningsområde.
Det oplyser lederen af tungvognscenteret, politikommissær Claus Kjær-Pedersen, til Lastbil Magasinet.
Siden landets tungvognscentre i midten af 2018 fra centralt hold blev bedt om at skærpe fokus på det ulovlige ugehvil i lastbilerne, er det således lykkedes at udstede nogle af den type bøder, som flere aktører i branchen så længe har efterlyst.