23948sdkhjf

- Et misbrug af konfliktvåbnet

Debatindlæg som kommentar til dette indlæg:

Det er jo godt, at jeg kender dig så godt, Bjarne Nielsen, som jeg nu engang gør, for så ved jeg også, at du godt forstår mine indlæg i disse debatter, når det kommer til stykket. Men der kunne jo være andre, der ikke kender dig og den ræv du altid har bag øret i nogle tilfælde og vist også i det her indlæg.

Dem må jeg så for en god ordens skyld give en grundigere forklaring. Og de skal vide, at det drejer sig overhovedet ikke om klynk. Det drejer sig heller ikke om de relativ små forskelle, der i virkeligheden er i aflønningsforskellene i de godkendte og accepterede overenskomster, hvorunder Krifas overenskomst jo også hører.

Til læsernes oplysning benytter vi os ikke Krifas overenskomst, men aflønner på niveau med DTL -A / ATL.

Nej, det drejer sig alene om, at når love og EU-charter ubetinget giver os fri ret til at være med i en forening eller fri ret til at stå uden for en forening, så vil vi ikke acceptere at 3F/LO uberettiget ødelægger virksomheder på stribe.

Det, vi øffer over, er, at DA/alle deres underafdelinger passivt tillader LO og 3F at misbruge konfliktvåbnet til ideologiske kampe. Den højt tilbedte Danske Model handler allermest om at sikre ordentlige løn, ansættelses- og arbejdsforhold.

Og når 3F uhindret får lov til at konflikte virksomheder, der med "loven" i hånd har ordnede forhold, så er kampskridtet alene en ideologisk kamp, som Bjarne Nielsen ubevidst (tror jeg) synes at have sympati for.

Den sympati har jeg ikke, af mindst 2 grunde. For det første er jeg liberal med hud og hår og kan derfor ikke se mig selv i forhold, hvor tvang er mere iøjnefaldende ene friheden til selv at vælge, hvor man vil være eller især ikke være.

For det andet understøtter menneskerettighedsdomstolen og EU’s charter, om størst mulig frihed for den enkelte, vores holdning til at være fri for dem vi ikke vil samarbejde med.

Og når dette er de faktiske kendsgerninger, så har jeg den opfattelse, at den frihed burde man kunne forlade sig på i et land som Danmark. Og det er faktisk bare den ret vi/jeg sammen med andre forfægter, og som flere og flere heldigvis forstår. Men kære læsere, I skal endelig ikke udlede af Bjarne Nielsens indlæg, at der ligger en socialist gemt bag personen.

Bjarne er i bund og grund er lige så liberal af hjertet som vi andre, men når man får gang i tasterne, så kører det jo bare sommetider derudad.

Det der er sagen det er, at vi vil være i fred selvom vi ikke lige handler i 3F's butik.

Samtidig er vi på vej til at gøre politikere og Dansk Arbejdsgiverforening ansvarlige for deres passive holdning til 3F's uberettigede overfald.

Vi lever altså i 2019 og eksklusivaftalernes tid er for længst forbudt ved lov.

Ikke mere klynk herfra. Hav en god aften og en god dag i morgen.

Christian Jensen
Nordvej 12
9900 Frederikshavn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094