23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Annonce
Annonce

Hårdfør Scania til Grønland

Annonce

Stiholts lastbilsælger Christian Pedersen har solgt endnu en Scania til det grønlandske marked, som han er salgsansvarlig for. Den seneste levering til den nordlige del af vores rigsfællesskab er en Scania P 360 XT B4x4 HZ, opbygget med tank til transport af drikkevand til Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning).

Annonce

 

Bilen skal fremover køre i Grønlands tredje-største by Ilulissat med ca. 5.000 indbyggere på den grønlandske vestkyst og distribuere drikkevand til de borgere, der ikke har indlagt rindende vand i deres huse.

 

Bilen er opbygget af VM Tarm med 8.000 liter vandtank i rustfast stål. For at minimere risikoen for, at vandet fryser under transporten, er bilens udstødningsrør ført vandret gennem tanken og videre gennem det bageste pumpeskab, hvorefter det svinger op i lodret og er ført op i en skorsten bagest på tanken. Vandpumpen, som trækkes via kraftudtag, kan fjernbetjenes af chaufføren, mens han står inde i det hus, der er ved at få leveret vand.

Annonce

 

Da der jo ikke ligger et Scania-værksted på ethvert gadehjørne i Ilulissat - eller i resten af Grønland for den sags skyld - er alle detaljer på bilen specificeret med fokus på maksimal driftssikkerhed og lang levetid. Det betyder bl.a., at P 360’eren er udrustet med ekstra kraftig chassisramme fra Scanias XT-serie til hård entreprenørkørsel med stålkofanger og synlig FUPS-kofanger (Front Underrun Protection), bladfjedre både for og bag, 13-liters motor på 360 hk i Euro 3-version, manuel 9-trins GR905-gearkasse samt navreduktionsaksler med manuel differentialespærre samt tromlebremser for og bag.

Annonce

 

Også førerhuset er specificeret, så der er så lidt som muligt, der kan gå i stykker. Udstyrsniveauet er såkaldt basis-niveau i Scania-terminologi. Det er monteret på mekaniske fjedre, det har mekanisk førerhustip, og selv rudehejset er mekanisk. Spejljusteringen sker manuelt, dørlåsene betjenes manuelt, og temperaturen i varmeapparatet reguleres manuelt.
Nej, der er ikke meget luksus ombord, men til gengæld vil den nye Scania P 360 kunne holde til lidt af hvert under ekstreme forhold i mange, mange år fremover.

Annonce
Annonce
Nye lastbiler Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.189|instance-web03