I går trådte den længe ventede, og omdiskuterede, 25-timers parkeringsbegrænsning for lastbiler på de statslige rastepladser i kraft.
Det skete med en officiel markering på en af de mest belastede rastepladser langs motorvejsnettet, Ejer Bavnehøj i nordgående retning. Her var transportminister Ole Birk Olesen (LA), transportordfører fra Dansk Folkeparti Kim Christiansen, tungvognscentrene og Parkeringskontrol Nord, som er det kommunale parkeringsfirma under Aalborg kommune, der har opgaven med håndhævelse af 25-timers restriktionen, til stede.