Oles Trucking, ved vognmand Ole Christensen, Haslev på Sydsjælland, har modtaget endnu en ny DAF – denne gang en XF 510 FTG SSC AS-Tronic 6x2.
Bilen leveres af adm. direktør Anders Larsen, Lastas Trucks Danmark A/S i Hedensted.
Den nye trækker er blandt andet udstyret med en 510 hestes og 12,9 liter stor motor, 12-trins AS Tronic-gearkasse med direkte kobling, Super Space Cab førerhus, dobbelte tryklufthorn, bestående af to horn på hver side af førerhusets tag og lodret udstødning i begge sider bag førerhuset med integreret hanebro.
Opbygningen inkluderer luftforskydelig skammel, dørkplade med trin, bestående af to elementer i højre side og dørkpladetrin i venstre side, inkl. dørk over trekanter og fuldt skørt.
Kabinen inkluderer Super Air førersæde med høj ryg, justerbar skulderstøtte og to varmeindstillinger, samt køleskabsskuffe på 42 liter under nederste køje.