23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Svindelomfang overrasker teknisk chef

Også hos ITD ser man med bekymring på resultaterne af Tungvognscenter Syds kontroller af manipulation med AdBlue i de seneste dage.

Ikke færre end 9 gange klappede fælden ved en kontrol af bare 26 biler, da politiet testede nyt udstyr til at afsløre svindelformen. Alle gange skete det hos udenlandske lastbiler.

»Det lyder ikke godt. Det kommer bag på mig, at omfanget er i det leje. Vi så den tyske undersøgelse af problemet, og vi har hørt problemet med manipulation omtalt, men ellers er det ikke et område, der har haft meget fokus,« siger chefkonsulent hos ITD Jørn-Henrik Carstens.

Sætter ikke tal på

Det har forarget flere i transportbranchen, at de udenlandske vognmænd er sluppet afsted med en bøde på 1000 kroner for manipulationen med AdBlue-tilførslen.

Underdirektør i DTL Ove Holm påpegede forleden over for Lastbil Magasinet den manglende præventive effekt, når vognmanden slipper med bare 1000 kroner. Han henviste samtidig til bødestørrelserne ved overtrædelse af reglerne om kørsel i miljøzone og pointerede, at man i hvert fald kan starte ud med en bøde på 5000 kroner til chaufføren og 10.000 kroner til vognmanden ved fusk med AdBlue. Et bødeniveau, som er kendt ved overtrædelse af miljøzonereglerne.

Jørn-Henrik Carstens har ikke et endeligt bud på, hvor sanktionsniveauet bør ligge, når politiet snupper en AdBlue-svindler.

»Politiets kontrol viser et bekymrende resultat, og finder man ulovligheder, skal det klart sanktioneres. Men inden der laves nye bødekataloger, bør man sikre effektive og sikre kontrolmetoder. Og kan man blive ved med at finde så mange manipulerede biler, skal der tages fat i det,« siger han.

»Jeg tager skarpt afstand fra den her svindel, og jeg anerkender, at 1000 kroner i bøde ikke lyder af meget. Jeg har ikke et fastlagt tal for, hvad det skal koste at snyde med AdBlue, men langt hen ad vejen er jeg enig med Ove Holm, når han henviser til sanktionsniveauet ved overtrædelse af miljøzonereglerne,« tilføjer Jørn-Henrik Carstens.

Mere end blot en bøde

Chefkonsulenten mener også, at en bøde på 1000 kroner ikke han nogen afskrækkende effekt. Men han påpeger, at der ligger flere sanktioner og venter vognmanden end bare en mindre bøde, når politiets fælde klapper.

»Man kan også indberette hændelsen til vognmandens nationalstat, og så kan de indkalde lastbilen til syn. Og så får de i øvrigt et køreforbud, når de bliver taget, og det rammer ofte værre end en bøde, hvis kundens varer ikke kan leveres til tiden. Et køreforbud er også en sanktion, og det er en helt fair sanktion,« siger Jørn-Henrik Carstens.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web04