Den kaotiske situation i PostNord står øverst på transportpolitikernes dagsorden i disse dage oven på nogle uger med nyhederne om store underskud, nedskæringer og tvivl om fremtidens konstruktion for det dansk-svenske partnerskab.
Herhjemme har vognmænd kritiseret postens udmeldinger om, at de vil vokse på markedet for gods- og stykgodstransport – hvilket skaber frygt i branchen for ulige konkurrence og spild af skattekroner.