I årevis har Infoteria-ejer Kim Hansen kæmpet forgæves imod en invasion af østeuropæiske lastbiler, der parkerer ulovligt og blokerer for, at potentielle kunder kan besøge hans forretning på rastepladsen Hylkedal Øst på E45 nær Kolding.
Opkald til politiet har længe været et fast ritual hver lørdag og søndag, når han møder på arbejde, og rastepladsen er fyldt med lastbiler med hvide nummerplader, mens turistbusser passérer forbi.