Det fik ikke køre- og hviletidsekspert Bo Grubak til at klappe i hænderne, at EU-domstolens generaladvokat Evgeni Tanchev i sidste uge konkluderede, at lastbilchauffører ikke må holde deres 45-timers weekendhvil i førerhuset.
»Imponerende skarpsindighed fra den gode EU-advokat, at han efter kun 10 år har fundet ud af, hvad der står i deres egne regler. De regler, som gælder på området, er fra 2007,« skrev Bo Grubak med bidende sarkasme på Facebook.