En kvindelig chauffør kan ånde lettet op og fortsat køre lastbil. Hun skal ikke af med kørekortet i en sag, hvor det ellers blev påstået, at det skulle frakendes hende ubetinget. Det afgjorde Retten i Odense ved en dom afsagt den 14. november.
Den 37-årige kvinde var tiltalt for 8. oktober 2015 at have kørt en lastbil med sættevogn ad Fynske Motorvej ved Ålsbo i Assens Kommune, selv om lastbilen ikke var i forsvarlig stand. Hastighedsbegrænseren virkede ikke, og således kunne bilens hastighed overskride 90 km/t.