Ifølge Danske Speditører breder ’tusmørket sig over Europa’ i takt med at stadigt flere lande indfører nationale regler om mindsteløn for at beskytte sine lønmodtagere imod løndumping fra Europas lavtlønslande.
»Uanset hvordan man vender og drejer det, kan vi nu konstatere, at stadig flere og flere europiske lande følger Tyskland ved at indføre mindsteløn. Det vil gøre det bøvlet og besværligt for alle, der har med lastbiltransport at gøre. For speditørerne er der nu endnu flere detaljer og krav at holde styr på, når vi skal være transportarkitekter for lastbiltransporter ned gennem Europa.«