Det lille danske firma Spycap kan være på vej mod en meget spændende fremtid.
Firmaet står bag den elektroniske sladrehank spycap, som hjælper vognmanden i kampen mod tyverier af dieselolie.
Nu har tyskerne fået interesse for systemet, der installeres i lastbilens tankdæksel, og som alarmerer ejeren med sms eller via horn og lygter, når systemet er aktiveret, og nogen skruer ved dækslet.