Vognmand Claus Hedegaard Hansen, Faaborg, formand for cirka 110 medlemmer i Fyns Vognmandsforening, kører både utilfreds og foruroliget ind i 2017.
- Vi skal have et 3. spor på Fynske Motorvej, og det er en lappeløsning blot at tage nødsporet med. Vi skal have tre regulære spor på motorvejen i hver retning hele vejen over Fyn, men det er ikke med i Regeringens nye 2025-plan. Får vi blot en lappeløsning, med inddragelse af nødspor på en del af strækningen, så frygter jeg, at vi aldrig får lavet den rigtige løsning.