I november 2016 steg indregistreringen af nye lastbiler over 16 ton i EU med 12,1 procent sammenligned med samme måned i 2015. For alle lastbiler over 3,5 ton lød stigningen på 12,8 procent.
Efter årets første 11 måneder står det klart, at det europæiske marked går frem i 2016. 267.987 nye lastbiler over 16 tons totalvægt blev indregistreret til og med november – en stigning på 11,9 procent sammenlignet med samme periode året før. For alle lastbiler over 3,5 ton lød stigningen på 10,9 procent efter årets første 11 måneder.