Det er en kendt problematik, at flere vestjyske virksomheder i transportbranchen melder om store udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Udfordringen opleves både hos vognmænd og i produktionsvirksomheder. Således også hos Borris Karosserifabrik i Ådum sydøst for Tarm.
Siden 1. januar har virksomheden søgt nye medarbejdere til fabrikken på Mølletoften. Firmaet har været på udkig efter en lastbilmekaniker, en smed og en opbygger, og nu er der lidt lysning på vej på medarbejderfronten.