23948sdkhjf

Tesla-system overså lastbil

En amerikansk Tesla-bilist er død i en opsigtsvækkende ulykke i USA, hvor elbilens autopilotsystem ”overså” en hvid anhænger på en lastbil.

Det skriver tv2.dk

Myndighederne i USA har nu indledt en undersøgelse af systemet i Teslas populære Model S.

Autopilotsystemet er designet sådan, at bilen selv kan skifte kørebane, holde øje med hastighed og bremse. Føreren af bilen skal dog stadig holde hænderne på rattet og fødderne ved pedalerne.

Ulykken skete på en motorvej, da en lastbil med hænger skiftede vejbane og derfor kørte ud foran bilen.

»Hverken autopiloten eller køreren lagde mærke til den hvide side på anhængeren i kraftigt modlys, så der blev ikke bremset,« skriver Tesla i en pressemeddelelse.

Bilen fortsatte derfor ind under lastbilens anhænger.

Tesla kalder ulykken for ”tragisk” og understreger, at det er den første dødsulykke nogensinde med fartpiloten aktiveret.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109