Omfartsvej åbner i oktober
Lige nu arbejdes der på højtryk for at blive færdig med omfartsvejen nord om Næstved, og søndag 30. oktober åbner hele Næstved Nordlig Omfartsvej.
»Når omfartsvejen åbner i sin fulde længde, vil trafikanterne for alvor kunne mærke effekten. Den kommer til at give mange trafikale fordele for området. Trafikanterne får en smutvej uden om byen og omfartsvejen letter trafikpresset inde i selve Næstved,« siger transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt, der ser frem til åbningen.
I efteråret 2015 åbnede de første 4 km af omfartsvejen –en delstrækning fra fordelerringen ved Køgevej/Ring Øst til Ringstedgade.
Fakta om projektet:
- Næstved Nordlig Omfartsvej bliver i alt cirka 7 kilometer lang og en 2+1 motortrafikvej.
- Som en del af projektet bygger Vejdirektoratet også en højbro over Susådalen.
- Parallelt med omfartsvejen er der en dobbeltrettet cykelsti.
-Anlægsloven blev vedtaget af Folketinget i 2011 med et samlet budget på cirka 680 mio. kroner.