Det er vigtigt, at vognmanden løbende sikrer sig, at chaufførerne har gyldig førerret. Der skal foretages en grundig og løbende kontrol af alle ansattes kørekort og især holdes øje med udløbsdato for kategori ”C”, der slet ikke er sammenfaldende med kategori ”B”.
Annonce
Sådan lyder opfordringen fra DTL.
DTL hører nemlig om et stigende antal tilfælde, hvor chauffører har gennemgået chaufførefteruddannelse på trods af, at førerretten til kategori C/E er udløbet før det tidspunkt, hvor chaufføren deltager i kursus.
AnnonceDet hænder derfor, at chaufføren gennemgår kurset, selv om chaufføren ikke længere har førerret. Det viser sig desværre først senere – for eksempel når chaufførefteruddannelsen skal fornys efter fem år.
AnnoncePå dette tidspunkt er førerretten så udløbet for lang tid siden. Når førerretten er udløbet for mere end tre år siden, skal samtlige kategorier fornys. Det er så ikke længere tilstrækkeligt med en helbredsundersøgelse. Man skal nemlig erhverve førerret til samtlige udløbne kategorier igen.
Annonce
DTL har gjort Trafik- og Byggestyrelsen opmærksom på problemet – især i forhold til de uddannelsesinstitutioner, der står for efteruddannelse, så de er særligt opmærksomme på problemet.
