23948sdkhjf

Jordbanan skal skærme mod støj

Vejdirektoratet starter nu på at anlægge den støjvold, som skal skærme Amerikakvarteret fra støj fra Vestmotorvejen ved Slagelse. Den første støjvold er formet som en kæmpe banan og består af overskudsjord fra anlæggelsen af Omfartsvejen.

Arbejdet starter i indeværende uge, hvor byggepladsen og de midlertidige arbejdsveje til og fra støjvolden bliver gjort klar. Derefter går Vejdirektoratet i gang med at køre de store mængder jord frem til stedet ud for Amerikakvarteret, hvor støjvolden skal bygges op lag på lag.

Vink til hinanden

Jorden transporteres i lastbiler, og bilister og naboer omkring Amerikakvarteret må derfor forvente en del arbejdskørsel i området, mens støjvolden anlægges. Samlet set skal der flyttes ca. 170.000 tons jord, eller hvad der svarer til ca. 35.000 elefanter.

Vejdirektoratet opfordrer derfor til, at man er ekstra opmærksom i trafikken i den kommende periode.

»Vi regner med, at der i visse perioder vil køre lastbiler ind og ud af byggepladsen ved Amerikakvarteret omkring hvert 3. minut. Der vil med andre ord være en del tung trafik i området. Giv gerne vores lastbilchauffører et vink med på vejen, så I er sikre på, at de har set jer,« siger Peter Beck Larsen, projektleder i Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet forventer, at støjvoldene står færdige i slutningen af september, hvorefter de vil blive beplantet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078