23948sdkhjf

Conti-dæk høster hæder for design

Continental er netop blevet hædret med to priser til deres tungvognsdæk Conti Hybrid HT3 og Semperit Runner D2.

De internationale ”Red Dot”-designpriser uddeles til produkter i forskellige kategorier, hvor ekspertjuryen lægger vægt på innovationsgrad, kvalitet, funktionalitet og bæredygtighed.

De to prisvindende dæk er begge specialdesignet til godstransport, hvor der stilles nogle helt andre krav end til personvognsdæk. Blandt andet er der stor forskel på kravene til dæk på de forskellige aksler på et lastvognstog, noget som Continental har særligt fokus på i udviklingsarbejdet.

Conti Hybrid HT3 er et specialdesignet trailerdæk, og er således det dæk i vogntoget, der skal bære størstedelen af lastens vægt. Dækket vandt tidligere på året en iF Design Award i størrelsen 445/45 R19.5, som nu har vundet en Red Dot Award. Det lave tværsnit og lave diameter udmærkede sig især hos dommerpanelet, da det giver en stor bæreevne.

Semperit Runner D2 er beregnet til trækakslen på vogntoget, og vandt prisen i størrelsen 315/80 R22.5. Juryen lagde især vægt på dækkets forbedrede slidbane og kompakte profil, som sikrer mange kilometer med lavt brændstofforbrug. Der var også rosende ord til den forstærkede vulst på dækkets karkasse, som er særligt velegnet til at håndtere de skiftende belastninger på trækakslen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078