Henrik Beck, politik- og kommunikationschef hos Danske Speditører, mener, jeg skyder ham motiver i skoene. Det synes jeg nu ikke, jeg gør. Jeg konstaterer det åbenlyse: At der er en sammenhæng mellem det faktum, at en ganske betydelig del af godstransporten i Danmark reelt varetages af lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft, som lever under kummerlige forhold – og så det forhold, at det tydeligt mærkes, at unge fravælger branchen.  
Min pointe er i al sin enkelhed, at de unge er kloge og fornuftige. De kan godt se skriften på væggen: nemlig at de ikke kan skabe det liv for dem selv og en familie i Danmark, som de ønsker sig, hvis de skal konkurrere med lønningerne til rumænere, der lever på rastepladser 8-9 måneder om året.

Der står en elefant i spisestuen. For de fleste vil det være et særsyn og en sjælden oplevelse. Og det ville følgelig, under normale omstændigheder, afføde en del snak om, hvad i alverden den elefant dog laver der, midt i spisestuen. Men Henrik Beck, derimod, synes, vi skal tale om blomsterne i vindueskarmen og den gode mad på bordet.

Min pointe er såmænd bare, at sådan fungerer verden ikke – man kan ikke negligere det åbenlyse.

Henrik Beck hævder så i sin replik, at han blot efterlyser mere balance i fremstillingen af debatten. Men det er jo et tilbagetog: Henrik Beck kom med en eksplicit kritik af, at DTL-Danske Vognmænd havde fået Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Olsen Dyhr (SF), Johanne Schmidt Nielsen (Ø), Søren Pape Poulsen (K), Manu Sareen (R), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Magnus Heunicke (S) og Claus Hjort Frederiksen (V) til at diskutere branchens udfordringer med unfair konkurrence og social dumping ved en valgkampsdebat på Kronborg i juni sidste år. Henrik Beck ønsker jo reelt ikke den debat – og slet ikke så højtprofileret. Det er selvfølgelig et ærligt synspunkt – om end jeg er uenig. Men det ville dog være klædeligt så bare at stå ved det.

Det er således ikke mig, der går en bue uden om rekrutteringsproblemerne. Jeg – og DTL-Danske Vognmænd – angriber derimod kerneproblemet, for får vi ikke løst dét, så løser vi heller ikke rekrutteringsudfordringen. Henrik Beck må jo tro, at de unge lader sig forblænde af skønmalerier. Det tror jeg ikke på. Det er nemlig dyrt for en vognmand at køre en chauffør ind. Hvis han stopper efter et år eller to, fordi virkeligheden på vejene går op for ham, så kan vognmanden starte forfra. Og i mellemtiden er konkurrencesituationen kun blevet skærpet og mere unfair.

I en ny COWI-rapport, som DTL-Danske Vognmænd og 3F har fået lavet med finansiel støtte fra Arbejdstilsynet, angiver 27 procent af de adspurgte bulgarske, rumænske og makedonske chauffører, der opererer i Danmark, at de får instrukser fra en person i Danmark. Her kunne Henrik Beck måske starte sin oprydning – og dermed bidrage til at løfte branchens image.

74 procent af de adspurgte i samme rapport angiver, at de tjener mellem 1100 og 1900 euro. Det siger jo noget om, hvad det er selvkørende danske vognmænd, små vognmandsvirksomheder og danske chauffører skal konkurrere imod.

DTL-Danske Vognmænd og DTL-A deltager i adskillige rekrutteringsanstrengelser. For der er mange gode ting ved branchen, og behovet er reelt, og der er klart et segment, for hvem godstransporten må være attraktiv. Men når vi som branche har rekrutteringsudfordringen men allerede i kriseårene kunne se danske chauffører og vognmænd forsvinde, mens andelen af hvide nummerplader og antallet af østchauffører kun steg, så må vi altså tale om elefanten i rummet.

Så jeg er da helt enig i, at omdømme og rekruttering hænger sammen. Men omdømme er jo ikke løsrevet fra virkeligheden. Omdømme er ikke bare fritsvævende sprog, konstrueret efter forgodtbefindende. Omdømme er forankret i virkeligheden og dens åbenlyse problemstillinger. Så skal vi løse problemet med omdømme, så må vi løse problemet i virkeligheden. Det andet er bare kampagnesnak i konkurrence med alle mulige andre branchers glittede foldere og smarte reklamefilm. Det løser ikke vores udfordring alene.

Erik Østergaard

Adm. direktør, DTL