23948sdkhjf

Flere østeuropæiske biler

5.549 lastbiler kørte dagligt ind i Danmark i 1. kvartal 2016. Væksten i lastbiltrafikken over grænsen fastholder dermed niveauet fra 2015. Det viser årets første grænsetælling af vejgodstransportens udvikling over grænsen fra ITD.

ITD har siden 2003 foretaget grænsetællinger af vejgodstransporten ind i Danmark.

»Nok en gang får vi bekræftet, at der er meget gods, der skal transporteres internationalt, og at den vækst, vi så gennem 2015, fortsætter i første kvartal 2016. I de 13 år vi har gennemført grænsetællingerne, har vi aldrig registreret så mange lastbiler på vejene, som i 2015 og 2016. Der tegner sig et klart billede af, at der er gods at køre med. Det er godt for vores branche,« siger Jacob Chr. Nielsen, administrerende direktør i ITD, i en pressemeddelelse.

Færre danske biler

Sammenlignet med samme kvartal sidste år er antallet af transporter vokset med knap 300 lastbiler i døgnet i 1. kvartal 2016. En positiv udvikling, der viser, at der er gang i samhandlen i EU, lyder det fra ITD.

ITD’s grænsetællinger viser også, at den vækst, der ses, især sker med østeuropæisk indregistrerede lastbiler.

»Et bud på, hvorfor det forholder sig sådan, er, at Tyskland, der traditionelt har været en stor leverandør af internationale transporter, er et af de lande, hvor væksten i vejgodstransporten har skabt kapacitetsproblemer på arbejdsmarkedet. Den situation kan Danmark også komme til at stå i, hvis vi ikke får skabt en ny generation af lastbilchauffører,« siger Jacob Chr. Nielsen.

Tysk indregistrerede lastbilers markedsandel udgjorde 25 procent i 1. kvartal 2016 og er faldet 14 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år. Dansk indregistrerede lastbilers markedsandel var 16 procent i 1. kvartal 2016 og er faldet to procent siden 1. kvartal 2015.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172