To nye blomstertræk til Vodskov
Vognmand Steen M. Hansen i Vodskov ved Aalborg har netop fået leveret to helt nye 25 meter blomstertræk af Stiholt i Aalborg. Scania-chassiserne er af typen R 580 LB 6x2, der er opbygget med 7,7 meter isolerede SOR-kasser med Webasto HL90 varmeanlæg. Dollyerne er 2-akslede FKBCAR , og de 3-akslede SOR-trailerchassiser er med opbygget med 13,6 meter isolerede SOR-kasser med Carrier Vector køle/varmeanlæg. Fyns Karosseribyg i Odense har stået for montering af opbygninger, Z-lifte samt dollyer og sættevogne, mens vogntogene er malet hos Nordjysk Autolakering i Sæby. Med de nye biler er Steen M. Hansen oppe på 16 træk, der primært kører blomster
i
Sverige. Uden for højsæsonen kører nogle af bilerne også i Norge og Sverige med blandt andet stykgods. De to Scania R 580’ere er mere end almindelig veludstyrede. Bag de 16,4 liters V8’ere på 580 hk/2.950 Nm sørger GRSO905-gearkasser med overgear og integreret Retarder for kraftoverføringen til de forstærkede R 885-bagtøjer. Bilerne er udrustet med alt i sikkerhedssystemer som centrallås med alarm, startspærre, ACC afstandsradar, AEB nødbremsesystem, LDW sporassistent, CCAP cruise control med GPS-styring, ESP stabilitetsprogram m.m. I Topline-førerhusene er der ligeledes blevet plads til stort set alt i udstyr fra Scanias lange udstyrsliste inkl. komplet læderindretning, termosideruder, Premium lydanlæg med integreret navigation, køle/fryseskab mm. Hele herligheden er leveret af Stiholts salgschef, Jens Holger Pedersen.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.