Alle planer om at udvide motorvej E45 i Østjylland er foreløbigt sat i bero. Det slog Venstre-regeringen fast i begyndelsen af november med den begrundelse, at der ikke var penge i statskassen til mere asfalt.
Regeringens udmelding har fået Dansk Folkepartis transportordfører Kim Christiansen til at tænke i alternative og billigere løsninger på strækningens trafikale problemer. Helt konkret har han to forslag, som begge retter sig imod lastbiler.