23948sdkhjf

To forslag i spil om ny OK-lov

Skal en aftale hen over vognmandens køkkenbord anses for en overenskomst? Eller skal aftalen have en vis udbredelse i erhvervet, før det kan kaldes en overenskomst, som skal overholdes ifølge transportlovgivningen?

Det er kernen i gårsdagens førstebehandling af et lovforslag, der mod normal praksis i Folketinget er stillet af oppositionen, og som skal ændre lovgivningen for gods- bus- og taxikørsel, så en overenskomst skal være en aftale indgået mellem ”toneangivende organisationer” på arbejdsmarkedet.

Forslaget er en genfremsættelse af et lovforslag fra daværende transportminister Magnus Heunicke i foråret. Initiativet er taget af Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre.

»I forsommeren tegnede der sig et klart flertal for forslaget, som også Dansk Folkeparti gav mange pæne ord med på vejen, hvorfor der tegnede sig et endog stort flertal, evt. med små justeringer. Stort set alle høringssvar anbefalede desuden en vedtagelse, men desværre kom valget i vejen blot 8 dage før den planlagte 3. behandling og en vedtagelse,« siger Erik Østergaard, adm. direktør i DTL.

Også forslag fra regeringen

Men transportminister Hans Christian Schmidt (V) bebudede i dag fra Folketingets talerstol, at de betænkeligheder, som dele af debatten i forsommeren havde afdækket, ønskes indarbejdet. Derfor vil regeringen komme med sit eget forslag, der imødekommer nogle af de betænkeligheder. Torsdagens møde i folketingssalen kom således ikke nærmere en afklaring.

»Vi har stadig til gode at se regeringens eget udspil, men jeg er glad for at det tilsyneladende er et bredt Folketing, der er optaget af spørgsmålet. Det vil være betydningsfuldt med så bred en politisk kreds som muligt bag noget så afgørende, som ordnede forhold på transportområdet. Man skal ikke bare kunne lave små, lokale aftaler, der undergraver en fair konkurrence på hele det danske transportområde til lands,« mener Erik Østergaard.

[add:509]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062