»Jeg mener lidt, det er det glade vanvid.«
Sådan siger Venstre-medlem af Folketingets Transportudvalg Karsten Nonbo.
Han har i december stillet Justitsministeriet en række spørgsmål om brug af tachograf i veteranlastbiler, der bruges til studenterkørsel.
Overholder det så rigeligt
»Jeg har fået flere henvendelser fra folk, som har veteranlastbiler, de bruger til studenterkørsel, og som er blevet plaget med det her. Jeg mener, det er vanvittigt, at man skal have tachograf, når man kører med studenter i tre dage. Chaufførerne overholder formentligt så rigeligt køre- og hviletiderne, og jeg mener, man skyder gråspurve med kanoner. Jeg ser svarene fra ministeren som afvisning på afvisning,« siger han.