En tro- og loveerklæring på, at man som virksomhed lever op til de tyske krav om mindsteløn på 8,5 euros i timen, kan være en af vejene til at undgå det værste administrative bøvl i forbindelse med loven.
Det mener Inge-Merete Koch, som er direktør hos ERA-Transport.
Den odenseanske virksomhed sender dagligt adskillige af egne lastbiler over grænsen til Tyskland. Og selv om direktøren understreger, at hun mener, at intentionerne bag den tyske mindstelønslov er rigtig gode, er hun meget opsat på, at virksomhedernes arbejde med dokumentation af lovkravene forbliver yderst minimale.