Mystiske tal i tachografen fik betjente fra Tungvognscenter Syd til at fatte mistanke, da en irsk lastbil onsdag blev kaldt ind til kontrol i Korskro ved Esbjerg.
En ekspert i fartskriver blev tilkaldt, og han kunne regne ud, at lastbilen var i stand til at køre 94 km/t. Desuden viste det sig, at signalet til kontrolapparatet havde været afbrudt dagen før på et tidspunkt, hvor kontrolapparatet stod på hviletid.