»Vi hilser det tyske tiltag velkommen. Det er deres måde at håndtere indsatsen i forhold til social dumping og konkurrenceforvridning.«
Sådan siger forhandlingssekretær hos transportgruppen hos 3F Jørgen Aarestrup som en reaktion på den nye tyske lov om mindsteløn, som netop er trådt i kraft.
»Det er ved at gå op for de forskellige lande, at man må gøre noget for at stoppe konkurrenceforvridningen. I andre lande har man andre metoder. Frankrig og Belgien har også gjort tiltag på deres måder,« siger Jørgen Aarestrup med henvisning til udstedelse af store bøder, hvis det lovpligtige ugehvil holdes i lastbilen dernede.