23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Ny tipkærre til Olaf Jensen

[pic:22975]En ny 3-akslet Kel-Berg-tipkærre til 24 ton er netop leveret til Olaf Jensen A/S i Svinninge.

Kærren er med 3-vejs tiplad i længde på 6 m og chassis med længdevanger opsvejsede til I-profiler i højstyrkestål og med kraftige tværvanger og forstærkninger og justerbar højde 4 x 50 mm.

Kærren har 3 stk. 9 tons BPW-aksler med original BPW-luftaffjedring med tromlebremse. Der er sidemonteret lift på 1. og 3. aksel.

Bunden er fremstillet af 5 mm Hardox-stål og forstærket underbund med U-profiler. Bagklappen er 1180 mm høj og 2-delt, fremstillet af 40 mm aluminiumsprofiler. Øverste del er 880 mm høj, og nederste del er 400 mm høj, fremstillet af 6 mm Hardox stål og virker som asfaltskuffe ved åbning.

Den øverste del af bagklappen kan åbnes via top-og sidehængslerne. Den nederste del af bagklappen er styret af en magnetventil. Derudover er der monteret en aluminiumsdørkplade på A-trækstanger med trin til opstigning.

Den nye tipkærre er leveret af Jacob Jørgensen fra Lastas.

I 1934 blev firmaet grundlagt af Olaf Jensen. Det er et familiefirma med tre generationer. Olaf Jensen A/S beskæftiger sig hovedsagligt med indenrigskørsel.

[add:352]

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|