23948sdkhjf

Bødeforhøjelser vedtages inden jul

Et lovforslag om at hæve bøderne på gods- og buskørselsområdet ser nu ud til at blive vedtaget inden jul. Dermed kommer de nye bødetakster til at gælde fra 1. januar 2014.

Det står klart, efter Folketingets Transportudvalg onsdag skrev en såkaldt tillægsbetænkning til forslaget efter et samråd med transportministeren.

Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialdemokraterne stemmer ja til forslaget, mens Venstre, Liberal Alliance og Konservative stemmer nej. Dansk Folkeparti stemmer blankt.

Massive forhøjelser

Forslaget betyder, at bøderne for overtrædelse af gods- og buskørselsloven fra 1. januar får et ordentligt hak opad. Minimumsbøden for overtrædelser – f.eks. for en glemt godskørselstilladelse – bliver 5000 kr., mens mere grove overtrædelser nu kan give op til 35.000 kr. i bøde.

Flere transportorganisationer og oppositionspartier havde ønsket at få indført en bagatelgrænse, så de høje bødestraffe begrænsede sig til bevidst omgåelse af reglerne, for eksempel i forbindelse med ulovlig cabotagekørsel.

Men alt tyder altså nu på, at forslaget bliver vedtaget i sin oprindelige form fredag med virkning fra 1. januar.

[add:424]

[add:432]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067